Hvad er digital marketing

I den digitale tidsalder

– er digital marketing blevet en uundværlig ressource for virksomheder, der ønsker at nå ud til et bredere publikum. Med internettets stigende popularitet er det blevet essentielt for virksomheder at markedsføre sig online.

Traditionelle marketingmetoder er ikke længere så effektive som tidligere. Det handler nu om at møde forbrugerne, hvor de tilbringer mest tid: online, Ligesom det handler om at få de forskellige kanaler og aktiver til at arbejde bedst muligt sammen. En opgave der i stigende grad bliver mere og mere kompleks.

  • Hvad er digital marketing?

    Digital marketing omfatter alle de tiltag, der bruger elektroniske enheder eller internettet. Dette kan være gennem kanaler som søgemaskiner, sociale medieplatforme, e-mails og andre online platforme.

  • Fordele ved digital marketing

    I modsætning til traditionel marketing, som er begrænset til fysiske medier, tilbyder digital marketing en mangfoldighed af kanaler og metoder. Dette giver virksomheder mulighed for at være kreative, eksperimentere med forskellige taktikker og måle effektiviteten af deres kampagner i realtid.

  • Hvordan fungerer digital marketing?

    Digital marketing bruger en række digitale taktikker og kanaler for at engagere potentielle kunder. Dette kan variere fra virksomhedens website, sociale medieplatforme, e-mail kampagner, online reklamer og meget mere.

  • Inbound marketing

    Inbound marketing er en strategi, der fokuserer på at tiltrække, engagere og glæde kunder gennem hele købsrejsen. Dette kan opnås ved at kombinere forskellige digitale marketingstaktikker for at skabe en sammenhængende og kunde-centreret tilgang. I dag er der ikke ret mange brancher som ikke er afhængige af at deres online marketing kanaler arbejder godt sammen og det er derfor kritisk at der er helt styr på dit tekniske setup, da samarbejdet mellem for eksempel Facebook og Google, har direkte indflydelse på omkostningerne til disse kanaler.

  • Roller inden for digital Marketing

    Der findes et hav af roller og “hatte” inden for digital markedsføring, og det er vigtigt at skelne dem fra hinanden. Grundlæggende er det vigtigt at lade dygtige folk være dygtige, og jeg anbefaler ofte at når man har hyret en specialist ind, enten i form af en freelancer eller et bureau, så lader man dem være de specialister de er. Det kan dog være angstprovokerende at sætte sin lid en specialist som er økonomisk motiveret, særligt hvis det er et projekt eller forløb som tager længere tid.I dag er der ikke ret mange brancher som ikke er afhængige af at deres online marketing kanaler arbejder godt sammen og det er derfor kritisk at der er helt styr på dit tekniske setup, da samarbejdet mellem for eksempel Facebook og Google, har direkte indflydelse på omkostningerne til disse kanaler.

Hvordan finder du den rigtige profil

Hvis du står over for at skulle vælge en ny samarbejdspartner, er det vigtigt, at du efterspørger den helt rigtige profil. En multimediedesigner kan i nogle tilfælde arbejde med SEO eller Google Ads, men det er sjældent, at de er specialister inden for alle tre discipliner.

Jeg ser alt for ofte, at der søges efter en marketingmedarbejder, som kan håndtere alt fra konverteringsoptimering og hjemmesidedesign til content optimering/tekstforfatning og SEO. Nogle gange forventes det også, at de kan varetage annoncering på Google, LinkedIn og Facebook. En sådan profil har oftest mange års erfaring inden for online marketing og er godt bekendt med værdien af deres arbejde. Jeg vil påstå, at dem, der ikke kender denne værdi, sandsynligvis ikke besidder de nødvendige kompetencer. Jeg har selv arbejdet med online marketing i over 10 år, og jeg lærer konstant nyt. Dette skyldes blandt andet, at mulighederne inden for online marketing er i konstant forandring. Det, der virkede i går, fungerer måske ikke i morgen.

Derfor vil jeg anbefale, at du præciserer opgaverne, så du skaber de bedst mulige forudsætninger for at finde den rette kandidat og ikke bare skyder med spredehagl under rekrutteringsprocessen.

Det kan blive en dyr besparelse at lade hvem som helst påvirke dit marketingmix, især hvis du arbejder på tværs af forskellige kanaler.

Jeg har arbejdet med et hav af freelancere, små og store bureauer i Danmark, og jeg oplever en stor forskel i kvaliteten i deres arbejde. Ikke fordi de er dårlige til det de laver, tværtimod faktisk, de er dygtige, ofte ser jeg at fejlen opstår i en skæv forventningsafstemning eller at den eksterne part ganske enkelt er “fejlcastet”
Sidstnævnte kan der være flere årsager til men ofte skyldes det at der er en manglende forståelse for bureauets speciale og spidskompetence(r) og omvendt en manglende forståelse for kundens vision og ønsker.

Derfor anbefaler jeg faktisk at man hyrer en specialist til at hjælpe med at finde den rigtige kandidat til opgaven, både for at undgå at “købe for billigt ind” men også fordi man i nogle tilfælde kan nøjes med mindre. Det afhænger af opgaven, som igen skal konkretiseres så meget som muligt.

Hvis du vil tale med mig om hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig kan du kontakte mig her

Hvad er digital marketing

Værktøjer og teknikker inden for digital marketing

  1. Søgemaskineoptimering (SEO)
    SEO handler om at forbedre en hjemmesides placering på søgemaskiner som Google. Dette opnås ved at optimere hjemmesidens indhold, tekniske aspekter og indgående links. 
  2. Content marketing
    Dette fokuserer på at skabe og distribuere værdifuldt, relevant og konsekvent indhold for at tiltrække og fastholde et klart defineret publikum.
  3. Social media marketing
    Brug af platforme som Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn til at promovere produkter, tjenester og skabe brandbevidsthed.
  4. Betalt online annoncering (PPC)
    Betalte annoncer, der vises på søgemaskiner og sociale medieplatforme. Du betaler kun, når nogen klikker på din annonce, deraf navnet “pay per click” eller PPC.
    Under betalt annoncering findes flere afregningsformer blandt de hyppigst anvendte er udover CPC, også CPM, eller “cost per mille” som henviser til prisen for 1000 visninger som typisk anvendes hos visuelle medier som fks. Google display.
  5. Affiliate marketing
    En praksis, hvor en virksomhed belønner en eller flere affiliates for hver kunde eller salg, de bringer via affiliate’s egne markedsføringsindsatser.
    Denne er utrolig målbar og anvendes i høj grad hos webshops da afregning ofte, kun finder sted når der foretages et køb.
  6. E-mail marketing
    Brug af e-mails til at promovere produkter eller tjenester, men det kan også bruges til at opbygge relationer med potentielle kunder.
    E-mail marketing bliver ofte betragtet som beskrevet som en gratis marketing kanal, hvilket kan være men sjældent er helt rigtigt.
    Det kræver tid og indsats at opbygge en modtager liste som er den marketingkanalen overlever på. Hvis du skal have en optimal løsning i forhold til både funktion og design er du nød til at have penge op af lommen.
    Løsningen vil derfor kræve både tid og i de fleste tilfælde penge for at få luft under vingerne, men i forhold til mange andre marketing kanaler er afkast ift. input bestemt i den attraktive ende. Det kræver dog noget teknisk snilde at minimere den tid du investerer i kanalen.
  7. Online PR
    Online public relations involverer aktiviteter, der hjælper med at opbygge en brands omdømme online.
    En ofte undervurderet disciplin som, på det rigtige tidspunkt kan gøre underværker for dit brand.
  8. Marketing automation
    Brug af software til automatisk at styre og automatisere markedsføringsopgaver og processer.
    Der findes et hav af værktøjer som tilbyder marketing automation, ligesom der findes mange bureauer som har specialiseret sig i marketing automation.
    Det er ofte den marketing disciplin som har det højeste indkøbs barriere.